Var vi virkelig i familie engang?
Efter en lidt hård uge med for meget fritid og en smule hjemve har jeg taget revanche. Den sidste uge har været super og humøret i top. Har været til Karaoke aften – vældig underholdende men kom “desværre” aldrig selv på scenen da ventelisten var enorm! Desuden var det på en søndag hvilket satte en dæmper p festligheden da mandag er min kæmpe lange dag som jeg helst skal komme udhvilet til! Fik dog taget revanche tirsdag hvilket gjorde onsdag enorm hård (skal nemlig tidligt op!) men det hele værd. Torsdag var der kæmpe fest på noget der hedder 013. Student Sounds – white edition! Alle skulle have minimum hvid bluse – og der blev tjekket i døren. Dørmanden til Ida: Kan du lige åbne din jakke så jeg kan se!! Hmm! Var en kæmpe fest. To mindre rum med scener, to “caféer”, foyer samt en kæmpe scene hvor der var lysshow for alle pengene! Havde en super god aften med omkring 2000 andre unge.
Det hele har dog ik været fest og dans. Tog på en dagstur op nordpå i lørdags. Destinationen var Apenheul – minder mest af alt om en almindelig zoo på nær det lille men betydelige faktum at de eneste dyr er aber – de har så til gengæld også alle tænkelige arter tror jeg! Uhh, nu må jeg ikke glemme de fem geder og to grise!! Jeg havde egentlig tænkt mig kun at bruge et par timer og derefter tage til Groningen eller Zwolle nu jeg alligevel var deroppe af men tiden fløj simpelthen afsted. Tænk en gang at man kan bruge en hel dag i selskab med aber og alligevel have en skøn dag. Er bestemt ikke i tvivl om at vi stammer fra de samme forfædre. Billeder taler for sig selv!! Dog er jeg glad for at vi har udviklet os lidt i forhold til dem – igen se billeder samt kommentarer!! Havde en dejlig og underholdende dag i det blå og det var samtidig en bonus at to af summer school pigerne var med på turen – eller tre men Jana er stadig i Tilburg så hende ser jeg jo tit! Håber snart at vi kan få arrangeret noget reunion!
Nu ser jeg frem til onsdag hvor Anders kommer på besøg:-)
___
Har desværre haft problemer med at uploade billeder – håber det kommer til at virke igen inden for de næste par dage. Efter utallige ønsker om at se billeder af mit nye hjem har jeg endelig fået taget billeder af lejligheden – så dem kan i jo se frem til!!
