Sidste dag i LA

Ja, jeg beklager på forhånd det lange indlæg… har kedet mig en del i lufthavnen…

Så er jeg ankommet til lufthavnen. Eller det vil sige, jeg ankom for små tre timer siden og jeg keder mig allerede umådeligt meget. Dagen startede alt alt alt for tidligt, da vækkeuret ringede kl. 4.30. Er det overhovedet et tidspunkt? Jeg gjorde mit bedste for at sove videre og ignorere tre pakkende danskere, der tydeligvis ikke vidste at kl. 4.30 altså ikke eksisterer i min verden. Ud af sengen måtte jeg, så jeg kunne køre Kalle, Peter og Mette i lufthaven til kl. 6. Det var heldigvis kun en 10 minutters køretur, hvilket var lige til at overskue.

Det var godt nok lidt trist at sige farvel til de tre, og samtidig meget underligt. Det er ikke så tit man sætter folk af i bil i et andet land og selv kører ’hjem’. Det har virkelig været to fantastiske uger. Føles nærmere som en måned med alt det vi har fået oplevet. Jeg smuttede hurtigt tilbage til hotellet og fik halvsovet en times tid mere. Jeg må nu indrømme at det var meget rart at stå op og bruge uendelig lang tid på at gå i bad, gøre mig klar og pakke tasken om helt alene. Tror aldrig før at det er sket at jeg har haft 4 timer til at blive klar til at tjekke ud. Plejer jo først at stå op en halv time før og stresse rundt.

Jeg havde ikke lige fundet ud af hvor jeg nu skulle begive mig hen – jeg mener, jeg havde jo kun 4 timer, det er begrænset hvor meget man kan nå Jeg kiggede på GPS’en og fandt noget blåt som jeg begyndte at køre efter. Ja, 12 timer i en lufthavn er ikke lige mig så jeg måtte jo finde på noget at lave. Jeg endte på Manhatten Beach som faktisk var super hyggelig. Fandt et lækkert frokost sted, gik en lang tur og slappede ellers bare af på stranden – ikke perfekt eftersom jeg allerede havde flytøjet på, hvilket vil sige lange cowboybukser. Pyh det var lidt varmt. Da jeg havde fået nok af stranden fandt jeg et mindre shopping center hvor jeg kiggede mig lidt omrking, købte noget frugt og en vand og så gik jagten ellers ind på strand nummer to. Endte på en anden strand, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, men som mindede meget om havneområdet i San Francisco bortset fra at der var endnu en lækker strand. Til sidst begyndte solen godt nok at bide lidt i kinderne så tilbage til bilen med mig. Prøvede at finde en biograf til at dræbe lidt mere tid, men da jeg endte i et ghetto-agtigt område med et mindre hul af en biograf besluttede jeg mig for at køre hen og aflevere bilen i stedet for. Det var super nemt og tog ikke mange sekunder. Nåede lige at blive lidt desperat da jeg ikke kunne finde den lille pose til GPS’en – efter to uger er det da utroligt hvis man skulle have styr på hvor sådan en fætter var blevet af. Så imens jeg kravlede rundt i bilen og ledte stod Dollar manden og grinte lidt ad mig – nå ja, det må man vel også tage med. Jeg fandt den til sidst stoppet godt ind under sædet – tænk hvis vi skulle have betalt for sådan noget åndsvagt noget.

Måtte vente næsten en halv time i den bagende sol på shuttle bussen, tålmodig er en dyd kære Ditte :S Og som om det ikke var nok blev jeg sat af i terminal 2 fordi det var der air new zealand holdt til – på trods af at jeg var ret overbevist om at der på min billet stod terminal B. Jeg skulle have holdt fast – jeg skulle flyve med air pacific – NØD! Nå afsted med mig igennem terminal 2 og 3 før jeg nåede den internationale terminal klokken lidt over 17. Hmm, halvanden time til check ind Her skulle man så tro at en kømpe lufthavm som LAX havde masser at byde på men næ nej. Fem butikker, 10 restauranter og 30 behagelige sæder. Seriøst?! Jeg fandt et lille bord i den ene ende fandt computeren frem. Der skulle lige læses mails, avis og ordnes praktiske ting i forhold til Fiji. Og når nu ikke lufthavnen kunne byde på noget interessant var det da heldigt at jeg endte midt i en bunke søstre og hm ved faktisk ikke hvad fyrere hed – der stod ikke bror på deres navne skilt. De talte alle sammen uafbrudt i telefon med først den ene søster, så den anden, den femte og den tiende. Den ene fyr ringede op til en hvor snakken gik på hvor meget han savnede ham i den anden ende men at de ville ses igen i et andet liv. Ej men altså, hvis du savner ham så meget hvorfor så ikke se ham i det her liv?!

Nå klokken blev 18.36 og jeg kunne ikke vente med at komme af med mine ting, og ind på den anden side til en mere spændende lufthavn. Gud hjælpe mig om manden bag skranken ikke fortæller mig at det er bedst ikke at gå ud til gaten endnu da der mere eller mindre kun er venteområder når først man er igennem security. Seriøst? Det her er hele lufthavnen?! Nå, jeg måtte på jagt efter en stikkontakt så jeg i stedet kunne opdatere alle jer dejlige mennesker. Hold nu fast – jeg fandt 8 stikkontakter i alt! OTTE! Ej, men altså. Nok har jeg nydt at være uden telefon og med begrænset adgang til internettet via computeren, men OTTE stikkontakter i hele lufthavnen – hvor svært tror i lige det var at tilkæmpe sig sådan én?

Nå, men jeg klarede det. Så her sidder jeg, midt på gulvet mellem en masse telefonbokse og opdaterer min blog. Dette er og bliver (forhåbentlig) det længste indlæg nogensinde om kun én dag. Ja, det er i orden hvis i resonerer at jeg død keder mig. Og her fristes i måske til at tænke at jeg da bare kan gå over til en af de andre terminaler, men nej. Eller det kan jeg godt, men jeg har allerede været i terminal 2 og 3 efter jeg blev sat af det forkerte sted, og jeg samlede de tre kanaljer op i terminal 7, og hvis det overhovedet er muligt var disse tre terminaler endnu mere dødsyge – ikke en gang en kaffebar var at finde. Og ja, jeg har været på opdagelse i terminal 4 og 5 og nej, der var ingen overraskelser der heller. Havde aldrig troet at Kastrup skulle slå LAX! Så nu sidder jeg og venter på at tiden går og fortryder at jeg ikke blev på stranden. Min hud har nok godt af at være kommet indendøre men resten af mig er temmelig rastløs. Kun to timer til boarding…