På skovtur blandt bjørnene
Som det første søndag måtte vi finde en plan to eftersom teltet ikke kunne laves om. Det eneste jeg kunne finde af mulige stop på vej til Yosemite var en by der hed Bishop. Tilsyneladende et sted mange gør stop fra Vegas mod Yosemite. Måske det også ville være meget rart ikke at køre så langt. Selve køreturen var utrolig smuk. Fra at køre på snorlige veje der fortsatte så langt øjet rækkede befandt vi os pludselig på en masse snørklede veje ind og ud mellem bjergene. Da vi endelig ankom til Bishop kl. 16 måtte vi bare grine. Et større hul skal man lede længe efter. Peter, Mette og Kalle hoppede i poolen imens jeg for første gang fandt en halv time til at få styr på mit Fiji eventyr. Har booket et dyk på dag to og tager derefter fem dage hvor jeg hopper fra ø til ø. Det skal nok blive godt. Desuden fandt vi et sted med god mexicansk mad – ja vi holder os stadig så langt væk fra det amerikanske som muligt haha. Efter maden tog vi på en pub hvor Mette og jeg bankede drengene i pool mere end én gang De var ikke tilfredse.
Efter en god nats søvn gik turen endelig mod Yosemite National Park. Det tog os lidt tid at finde frem til vores telt – til gengæld fik vi lov til at tjekke ind tidligt. Maden skulle i bjørne sikrede kasser, det samme skulle alle vores toiletsager og hvad der ellers havde den mindste duft. Betrykkende at vide at bjørne tiltrækkes af selv tandpasta når man skal sove i et tynd telt der er lappet med tape flere steder. Jeg var straks vild med stedet men vi måtte sande at Peter nok ikke ligefrem er den fødte skovmand haha. Han tog det nu meget pænt. Efter vi havde pakket ud kørte vi til Yosemite Valley hvor vi gik en tur op til et flot vandfald. Det var selvfølgelig ikke nok at se det på afstand – næ nej – vi skulle da lige klatre rundt på alle stenene og helt op at sidde under det. Her nød vi så vores medbragte mad. Ja, vi er stadig ikke sikre på om det egentlig var tilladt. Tænk hvis bjørnene havde fået færden af maden :S
Efter vores lille udflugt tog vi til Tuolumne Grove for at se de store red wood træer – drengene var ikke helt tilfredse med gåturen. De mente at træerne omkring os var rigeligt store. Men selvfølgelig fik os piger vores vilje Jeg var dog lidt skuffet da vi endelig nåede frem og måtte sande at der kun var to kæmpe træer. Nå men vi fik da det obligatoriske billede hvor vi alle fire står inde i træet. Derefter var det tilbage til teltet og aftensmadstid. Det var begyndt at blive lidt koldt så vi spurgte om de mente at det var nødvendigt at vi tændte op i brændeovnen – vi kom trods alt fra steg hede Las Vegas. De grinte lidt ad os og sagde at det ikke kun var nødvendigt men at vi skulle. Det ville blive rigtig koldt om natten! Og det må man sige at det blev. Brændeovnen gik selvfølgelig ud midt om natten. Jeg klarede det fint så længe jeg lå under tæpperne men ikke alle var lige tilfredse med situationen haha. Jeg var bare glad for at slippe for den skide air condition Desuden fik jeg æren af at køre rundt i nationalparken. Vi snakkede med nogen amerikanere under aftensmaden der sagde at de var meget strikse med fart grænserne og eftersom parken vrimlede med politi besluttede drengene hurtigt at de ikke skulle nyde noget af en bøde.
I morgen går turen videre til San Francisco. Der er vidst et par stykker der ser frem til at komme til storbyen!