Aldrig mere skovtur…eller…
Hold da op hvor tiden flyver. Vi har haft et par skønne dage i San Francisco. Efter at have stået for at finde steder at bo hele turen og efter at have booket forkert overlod jeg æren til Kalle og Mette. Jeg vidste at hvis der var det mindste ville jeg høre for det resten af turen. Det viste sig at være et klogt valg. De fandt et hostel der lå super godt men da vi ankom var værelset ikke gjort rent og der anr bræk op ad væggen. Haha, efter bishop og skoven havde især drengene glædet sig til en opgradering. Hostels er ikke for sarte sjæle. Jeg blev hurtigt udråbt til dagnes champ fordi jeg tog det så pænt – ja tro det eller ej, men jeg har set værre. Desuden var vi så heldige at få det eneste værelse uden håndvask. Total upraktisk eftersom toiletterne heller ikke havde håndvask! Det giver jo ingen mening!
Vi tog en kort tur rundt i byen før vi fandt et sted at få os et glas vin og en drink. De var bare alt for meget over os hele tiden så vi smuttede hurtigt videre. Endte på en sports bar hvor drengene fik revanche ved billard bordet. Det blev til en super aften hvor der rigtig blev festet igennem. Imens Kalle og Mette nemt fandt ’hjem’, farede Peter ’vild’ og tilbragte lidt tid med et par hjemløse inden han fandt sin seng. Mette var super nervøs for hvor jeg var, da hun troede at jeg havde været sammen med Peter. Jeg havde dog hele tiden siddet i vores hostels fællesrum og snakket med en fyr der havde været udsendt. Interessant som amerikanerne sætter en ære i alt det krigshalløj.
Dagen efter var det godt nok lidt svært at komme ud af sengen. Men op det skulle vi, for byen skulle udforskes yderligere. Vi fandt ned til havnen hvor vi lejede fire cykler og så gik det ellers derudaf. Kørte fra havnen over Golden Gate Bridge og videre til Sausalito. En hyggelig lille by hvor vi spiste mad før vi tog båden tilbage til havnen. Det endte med at blive en stille og rolig aften, så vi kunne komme op og fortsætte vores road trip. Og kan det komme bag på nogen, at den eneste dag hvor Kalle og Mette havde booket os ind et sted at bo, også var den eneste dag hvor der ikke var styr på hvornår vi skulle tjekke ud. Ja Peter og jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at grine. Det gjorde dog heldigvis ikke noget at vi blev en halv time forsinkede.
I dag gik turen så til Big Sur. Alle har sagt at Highway 1 langs kysten skulle være fantastisk smuk så selvom det er en lidt længere vej ned til LA, valgte vi at tage den alligevel. Langs kysten er der ikke mange steder at bo, men vi havde fået anbefalet Big Sur, så det var den by vi kørte efter. Ja, man kan vel dårligt kalde det en by. Det er mere eller mindre bare en bunke campingpladser langs vejen. Haha, det sidste Peter havde sagt inden vi tog afsted var at han nægtede at sove i en skov en gang til. Vi måtte dog hurtigt sande at der ikke var noget andet valg – heldigvis fik vi et af de aller sidste små huse, som faktisk viste sig nok at være det bedste sted vi har boet indtil videre. Vi tømte hurtigt den lille købmager butik og fik lavet os et lækkert måltid mad.
I aften skal vi bare slappe af med musik, vin og hygge.
