• Rejser
    • Jorden Rundt 06/07
    • Holland 2009
    • USA, Fiji & Aus 2013
  • Billeder
  • Kort
  • Om rejseaben
  • In English

Puno og de flydende øer

Ingen kommentarer Skrevet i: Hele rejsen, Peru | 3 juli, 2007

Saa er vi atter tilbage i Peru. Tog direkte fra Tacna til Puno hvor vi har vaeret i et par dage. Vi endte med at bestlle en èndagstur til Uros floating islands selvom Natty ikke var helt paa toppen. Havde en rigtig god dag selvom stedet er blevet rimellig turstet. men det var nu sjovt at se alligevel. Oerne er lavet af siv og flyder helt af sig selv ved hjaelp af rodderne fra sivplanterne som altid flyder mod overfladen. Vi blev dog lidt skuffede over at finde ud af at de ikke flyder 100 % eftersom de er bundet fast til havbunden. Vi troede at de flod rundt i soen!! MAn mener at de forste folk flyttede ud paa soen da de mente at de havde sort blod i aarene og derfor ikke ville blande sig med alle de andre!!! I dag lever de hovedsageligt af turismen!! Efter besoget paa de flydende oer gik turen videre til en o der ligger i den peruvianske del af soen. Her fik vi frokost og de lokale dansede for os. Bagefter var det vores tur til at vaere med. Havde egentlig taenkt mig at jeg ville blive siddende og tage billeder af Natty men da en lille 3-aarig dreng kom hen og bod mig op kunne jeg simpelthen ikke sige nej til at vaere med. Utroligt underholdende var det isaer da vi skulle til at gaa under de porte de andre lavede da han bare smuttede afsted under dem allesammen og jeg skulle dukke mig en hel del for ikke at miste hovedet (isaer eftersom der var to andre smaa born som ikke havde specielt lange arme!) men det var helt sikkert en sjov og underholdende dans og han var en super dansepartner:)

Da der ikke var saa meget andet at tage sig til i Puno og vi ikke var specielt vilde med byen valgte vi at tage afted til Copacabana (den Bolivianske side af Titikaka soen) allerede den naeste morgen!

← Smuttur til Chile
Lago Titikaka og Death Road →

Skriv en kommentar

Klik her for at annullere svar.

Send kommentar

© 2013 Ditte Alberg