Fodring af hajer og underlige havdyr.
South Sea Island er virkelig den mindste ø jeg nogensinde har set. Det tager fem minutter at gå en runde og et minut at krydse øen. Hvis det ikke var for huset hvor vi sover, ville man nemt kunne se vand på alle sider. Godt at vejret er blevet godt, ellers kunne det godt gå hen og blive lidt trist. På min første dag var jeg ude at dykke to gange. Det første dyk gik ned til et skibsvrag på 25 meters dybde. Havde aldrig troet at jeg ville få mig selv til at svømme igennem, men da jeg først var der, blev jeg nødt til at følge min nysgerrighed. Det andet dyk gik til ’Fish Village’, hvor der sjovt nok var masser af fisk at kigge på. Fik desuden rørt ved en masse bløde koraler og underlige havdyr. Der var blandt andet en søpølse (Sea cucumber – ved egentlig ikke om det er det samme?), som der når man trykkede på den sprøjtede lange hvide ’snore’ ud. Min dykker instruktør fik mig til at røre ved det, med det resultat, at de hvide snore nu sad fast på mig, og var umulige at få af fordi de klistrerede så meget. Det havde vi en del sjov med. Har været fedt at kunne dykke alene med en instruktør. Er meget bedre end i grupper, da man ikke skal tage hensyn til andre. Desuden er Robin (min dive buddy) super flink, så vi morer os under vandet.
Der er masser af mennesker her på øen og de fleste er folk der rejser alene, hvilket gør det meget nemmere at falde i snak med folk. Desuden kommer der en masse mennesker fra fastlandet i løbet af dagen, så det vrimler faktisk med folk. Maden er super god og for en gangs skyld er der masser af den. Tror bestemt det var et godt valg at tage direkte hertil.
I går sov jeg længe efter en lang aften, og alt for meget sol i løbet af dagen. Besluttede mig for at jeg lige skulle ud og dykke en sidste gang. Robin fandt noget fisk frem som han tog med. Det var uden tvivl det bedste dyk vi har haft. Fodrede fiskene og senere de små hajer. De var ikke meget længere end min arm, og meget venlige. Den ene havde endda en lille unge. Rigtig fed oplevelse. Havde også brokket mig en del over hverken at have set hajer eller skildpadder. Ellers var det en ret stille dag. Stort set alle tog afsted om morgenen, så vi var kun få mennesker tilbage på øen, som der rent faktisk skulle overnatte. Så om aftenen havde de dækket op indenfor og vi spiste i mørket med stearinlys på bordene- meget romantisk hvis man ikke skulle have delt bord med tre piger. Det var også første aften jeg mødte skandinaver. Der var to normænd og to danskere. Ellers er jeg stort set kun støt ind i englændere og tyskere. Det vrimler med dem.
I dag havde jeg besluttet mig for at tage tilbage til hovedørn med den første båd i stedet for den sidste for ikke at skulle stresse med at komme i lufthavnen. Da jeg skulle til at ombord på båden opdagede jeg imidlertid at min rygsæk manglede. Det viste sig at de var kommet til at sætte den på morgenbåden som sejlser rundt til alle øerne. Med andre ord var min taske taget på en 9 timers tur rundt på havet helt alene. Jeg besluttede alligevel at tage tilbage til hovedøen, da jeg havde fået nok af ø-livet. Der var ikke rigtig nogen tilbage alligevel. Så i stedet brugte jeg dagen sammen med Robin, på markedet og rundt i Nadi by. Klokken 18 måtte jeg ned til havnen for at hente min taske. Selvfølgelig var det den sidste taske der kom af båden, hvilket resulterede i at jeg måtte hoppe i en taxi i stedet for at tage bussen, for at være sikker på at nå mit fly. Taxi chaufføren kørte som en gal, og efter at være endt i vejkanten for at undgå at støde sammen med en cementbil ankom jeg til lufthavnen 55 minutter før afgang. Fik kun med nød og næppe checket ind før skranken lukkede. Godt de kører på Fiji tid Jeg nåede endda at få mit skiftetøj ud af tasken så jeg ikke skulle fryse ombord på flyet. Havde dog glemt skoene, så måtte sidde med klip klapper på. Til gengæld fik jeg fire sæder helt for mig selv, så jeg har faktisk sovet stort set hele vejen. Skønt.
Det er først her på flyet at det er gået op for mig at jeg ikke ved hvor jeg skal bo når jeg kommer til Brisbane. Har ikke haft internet , så har ikke kunne skrive til min veninde Emily eller nogen andre. Jeg ved dog hvor der ligger et hostel, så jeg må jo bare tage af sted og håbe på at der er plads.