4th of July, Vegas baby og Grand Canyon

Torsdag spiste vi igen morgenmad hjemmefra før vi vendte snuden mod Venice Beach. Dagen stod på afslapning på stranden, en tur i vandet og en gåtur op og ned ad promenaden. Peter formåede at blive godt og grundigt solskoldet imens jeg selv holdte mig til en mere moderat dog stadig rød farve. Selvom vi havde madpakker med rækte de ikke helt så vi fandt et mediteranian (græsk) sted at spise sen frokost/tidlig middag. Imens vi sad her blev drengene pludselig helt seriøse og holdt det sødeste tale for Mette og jeg. Det endte med at vi hver fik en gave i form af en muslingeskal de havde fundet på stranden. Haha, fantastisk indslag. Jeg må jo indrømme at de er et par rigtige gentlemen begge to når de tager sig sammen haha.

Hov, jeg glemte vist lige at sige at jeg for anden gang rendte rundt uden kamera. Havde ikke fået ladet batteriet op så kameraet gik død midt på dagen Mig og de skide kameraer. Nå, men da vi havde fået nok af sol og strand (eller vores hud havde) vendte vi hjem til motellet hvor klokken efterhånden var blevet mange. Vi bestilte en taxi og skyndte os at gøre os klar til at komme ud ad døren igen. Det var 4. juli – USA’s uafhængighedsdag. Vi havde aftenen forinden fået at vide at der var et arrangement på Huntington Beach et par strande længere nede. Ja tak – kømpe mange strande længere nede. Min tålmodighed blev i hvert fald sat voldsomt på prøve, især da mærket for alvor faldt på, da det ville være for surt at gå glip af det store fyværkerishow. Vi havde nået at fylde lidt af vores vin på vandflasker, så med dem og lidt frugt i hånden satte vi os ned på stranden blandt alle de tusind andre mennesker der havde fået samme idé. Der sad vi så og hyggede os lige ved siden af en politibil der intet viste om vores ulovlige alkohol.

Det var et super fyrværkeri der bare blev ved og ved. Desværre blev der dannet temmelig meget røg som dækkede lidt for det til sidst, men flot det var det altså. Efterfølgende gik vi en tur op ad gaden og fandt et diskotek hvor vi gik ind. UD af det blå kommer Peter pludselig hen til Mette og jeg med en en rose til hver. Jamen dog for en chamør. Aftenen endte på en restaurant hvor jeg selvfølgelig lige måtte have lidt at spise, imens de andre tre nøjedes med en drink.

I morgen har vi besluttet os for at køre mod Las Vegas. Det bliver lidt af en tur og jeg frygter allerede varmen. Bliver dog sjovt med et gensyn nu hvor jeg rent faktisk er gammel nok til stå stille i et casino i mere end 5 sekunder.

Ja Las Vegas har da bestemt ikke forandret sig siden sidst. Om muligt har det faktisk ikke været helt lige så varmt som jeg huskede det selvom det er svært at forestille sig. Det er jo helt ulideligt. Luftfugtigheden er utrolig lav da der ikke er noget vand nogen steder og det føles i virkeligheden lidt som at stille sig ind i en varm sauna og sætte en føntørrer lige op i ansigtet og blæse varm luft for fuld hammer. Som i nok kan forestille jer er det ikke særlig behageligt.

Vi besluttede at tage en taxi ind til centrum. Vi havde lyst til steak så vi sprugte taxi chafføren om han kendte et godt sted til fornuftige penge tæt på ’the strip’. Da vi blev sat af kunne vi hurtigt se at tæt på betød noget lidt andet i hans verden end i vores. Restauranten var italiensk og var ikke lige det vi havde forestillet os så vi begyndte at gå mod de kulørte lys. Nøj hvor var der langt i den bagende hede og med en forstuvet tå, jeg absolut skulle knibe ned i små ballerinaer. Ikke gennemtænkt Ditte.

Nå, men vi fandt langt om længe et sted at spise, og fik tilmed et billede taget ’helt gratis’. De ville også tage par fotos haha, alle tror vi er par på kryds og tværs alt efter hvem vi lige står ved siden af. Efter maverne var tilfredsstillet fandt vi ud til den legendariske ’the strip’. Et vivar af lys, mennesker og casinoer. Vi spillede et par runder roulette på Ceasar Palace og så det flotte springvandsshows foran Bellagio. Derefter vendte vi trætte hjem til vores motel.

Da vi skulle til Grand Canyon i dag besluttede jeg at jeg hellere måtte få opladet vi spejlrefleks kamera så jeg kunne skyde et par flotte billeder. Nej, nej, nej, nej… min smarte universal oplader passer heller ikke til det batteri!!! Over tredive forskellige batterier men ikke dem jeg har. Smart mig i rumpetten. Hvorfor var det lige at jeg ikke tjekkede dette før jeg tog hjemmefra? Nå, men der var stadig en smule batteri tilbage så det skulle nok gå.

Nå, men i dag tog vi jo så til Grand Canyon. Vi havde lidt svært ved at finde ud af om vi skulle til vest eller syd men besluttede os til sidst for syd da det skulle være det største og flotteste. På vejen stoppede vi lige på en tank station for at fodre bilen lidt og kom tilfældigt til at snakke med personalet der begyndte at grine da vi fortalte om vores plan. Der var tilsyneladende en del længere end vi lige havde regnet med. Sådan ca 11 timer retur hmm. Super godt at vi lige fik den info med på vejen og besluttede i stedet at køre til vest. En lidt mindre udgave der er privat ejet og derfor dyrere, til gengæld sparede vi en hel del i benzin og undgik siddesår. Vi nåede dog lige at køre lidt for langt – det kæmpestore skilt der sagde at vi skulle dreje var tydeligvis ikke stort nok til at fange vores opmærksomhed.

Guess what… Da jeg tager kameraet ud for at skyde et par billeder sker der bare absolut ingenting. Nok havde jeg husket kameraet men batteriet var ikke kommet tilbage i kameraet efter mislykket opladningsforsøg. Teh story of my life. Overvejer seriøst om jeg skal en tur til nummerolog for stjernerne og mig kommer tydeligvis ikke overens.

Grand Canyon var dog fantastisk flot. De røde dybe kløfter og vandet der snor sig i bunden kan tage pusten far enhver. Man skal bestemt ikke lide for meget af højdeskræk for der var ingen form for hegn eller andet til at forhindre den visse død. Efter et par timer overmandede varmen os endnu en gang og vi besluttede os for at vende tilbage mod Las Vegas.
Mette var super sulten så vi måtte akut finde mad. Ud i bilen og afsted med os. Efter godt ti minutters kørsel endte vi på subway lige på den anden side af gaden fra vores motel. Det havde utvivlsomt været hurtigere at gå de to meter over gaden. Utroligt så hurtigt man vender sig til den dovne amerikanske livsstil eller?
Kalle var træt og besluttede sig for at blive hjemme den aften imens vi andre tre endnu engang satte snuden mod The Stip. Vi har besluttet os for at tage videre til Yosemite national park i morgen, så først skulle vi lige finde et sted at bo. Vi besluttede at vi ligeså godt kan køre hele vejen uden stop, hvilket indsnævrede vores overnatningsmuligheder en del. Den bedste deal var et telt i selve parken, så det snuppede vi.

Det var lidt af en mission at få fat i en taxi til Vegas her til aften. Det er holiday weekend så der er travlt. Det resulterede til gengæld i en umådelig sjov oplevelse i receptionen med en fuld møghamrende irriterende mand, en prostitueret med bryster der var spændt ind i en fem numre for lille BH, med udsigt til brystvorter som følge og en receptionist der havde svært ved at finde en grimasse der ku’ passe. Hvor jeg dog fortryder at jeg ikke optog hele seancen. Min beskrivelse kan slet ikke stå mål for hvad vi oplevede haha. Nå, men langt om længe fik vi fat i en taxi, hvilket betød at vi også fik oplevet vulkanudbruddet ved Mirage og halvdelen af båd-showet ved Treasure Island samt en håndfuld kasinoer mere. Imens vi stod der foran Vulkanen sagde Peter noget i retning af hvor hurtigt tiden var gået og tænk at det allerede var d. 7. i morgen så der jo næsten var gået en hel uge. What?! Den 7. i morgen? Peter er du nu helt sikker? Mette og Peter stod lidt uforstående indtil jeg måtte erkende at jeg med 99% sikkerhed først havde booket teltet fra d. 8.! Note til mig selv: Skal HELT SIKKERT til numerolog. Intet fungerer for mig for tiden. Kameraer, tæer, datoer… you name it, I mess it up. Desuden er jeg ved at have fanget mig lidt af en forkølelse efter alt for mange dage I en dybfryser – ja nok er der varmt udenfor men aircondition og mig er endnu en ting der bare ikke fungerer godt sammen.